FSSC22000.DK
Kontakt

Byg det rigtigt
første gang.

Typisk fordi en stor kunde kræver GFSI-anerkendt certificering. Vi bygger dokumentationen sammen med jer, uden at driften går i stå.

Arkivplan · 12 emneområder

  1. 01Ledelse og kontekst
  2. 02Planlægning og risiko
  3. 03Kompetencer og kultur
  4. 04Bygning og infrastruktur
  5. 05Udstyr og vedligehold
  6. 06Hygiejne og rengøring
  7. 07Skadedyr og beredskab
  8. 08Leverandører og modtagelse
  9. 09Fareanalyse og HACCP
  10. 10Produktion og lagring
  11. 11Overvågning og forbedring
  12. 12Årsplan og oversigter

Fem trin fra første møde til audit.

  1. Gap-analyse

    Alt måles mod FSSC 22000-kravene. I får én prioriteret handlingsplan: det blokerende først, resten i rækkefølge.

  2. Dokumentation

    Fra sammensatte dokumenter til emnespecifikke, krydslinkede dokumenter i en struktur, en auditor kan finde rundt i.

  3. HACCP-fagligt

    Fareanalyse. CCP, OPRP og PRP kategoriseret med beslutningsmatrix. Valideringer, der holder til fagligt eftersyn.

  4. Internt auditprogram

    Risikobaseret frekvens. Krydsaudit holder uafhængighedskravet i ISO 22000, pkt. 9.2, i en lille organisation. Ekstern auditor er en mulighed i opstarten.

  5. Auditforberedelse

    Self-contained auditmapper. Auditor finder alt på ét sted.

Jeres værktøjer. Ikke vores.

Nogle virksomheder kører alt i Office. Andre har egne systemer og digitale flows. Vi bygger dokumentationen der, hvor I allerede arbejder, og tilpasser os jeres virkelighed. Jeres folk skal ikke lære et nyt IT-system for at blive certificeret.

  • Office-pakken
  • Jeres ERP
  • Egne driftssystemer
  • Papirgange, der digitaliseres
  • Dansk eller engelsk

Senest fulgte vi en dansk producent fra 21 findings ved første audit til alle afvigelser godkendt på under 4 uger.

Det bliver vi spurgt om.

Hvor lang tid tager et FSSC 22000-certificeringsforløb?

Det afhænger af udgangspunktet: hvor meget dokumentation der findes, og hvor tæt driften allerede er på kravene. I seneste forløb gik der under et halvt år fra omstruktureret dokumentation til udstedt certifikat. Gap-analysen giver jer en realistisk tidsplan, før I beslutter jer.

Hvad er forskellen på ISO 22000 og FSSC 22000?

FSSC 22000 er ISO 22000 plus faste PRP-krav (ISO/TS 22002-serien) og en række additional requirements. Den afgørende forskel i praksis: kun FSSC 22000 er GFSI-anerkendt, og det er typisk dét, store kunder kræver.

Hvad koster FSSC 22000-certificering?

Prisen består af tre poster: certificeringsbureauets gebyrer (Stage 1, Stage 2, årlige overvågningsaudits), jeres eget tidsforbrug og en eventuel rådgivermodel. Ingen seriøs udbyder giver én pris uden at kende jeres produkter, processer og dokumentationsstand.

Skal vi indføre et nyt IT-system for at blive certificeret?

Nej. Dokumentationen bygges i de værktøjer, I allerede bruger: Office-pakken, jeres ERP eller egne systemer. Jeres folk skal ikke lære et nyt system for at blive certificeret.

Hvad sker der ved Stage 1- og Stage 2-auditten?

Stage 1 tjekker, om systemet er klar til audit: dokumentation, omfang og parathed. Stage 2 er selve certificeringsauditten, hvor auditor tester systemet i drift, på gulvet og i interviews. Det er Stage 2, der afgør certifikatet.

Er FSSC 22000 realistisk for en virksomhed med under 20 ansatte?

Ja. Senest hos en dansk producent, hvor tre nøglepersoner bærer hele fødevaresikkerhedssystemet. Kravene skalerer med kompleksiteten, ikke kun med antal ansatte. Det afgørende er struktur, ikke størrelse.

Kræver FSSC 22000 mere end HACCP?

Ja. HACCP-fareanalysen er kernen, men FSSC 22000 kræver derudover dokumenterede PRP'er og additional requirements som food defense og food fraud samt et ledelsessystem med interne audits og ledelsesevaluering.

Lad os tale om det.

Fortæl kort, hvor I står. I får en konkret vurdering af opgaven, og I beslutter selv, om I vil videre.